Køb altid originale reservedele fra Opel

Man bør aldrig gå på kompromis med reparationer, og visse alternative reservedele vil ikke passe ordentligt til din Opel. Derfor er det vigtigt selv at købe eller få dit autoriserede Opel-værksted til at bestille originale reservedele.

De bedste dele inden for vedligehold og reparation

Originale Opel-reservedele er fuldt testet for funktion og sikkerhed, og de passer perfekt til lige præcis din Opel. De kan også hurtigt leveres, så du hurtigt kan komme på farten igen. Nogle af deres vedligeholdelsesdele er batterier, viskerblade, bremseskiver, bremseklodser og kabineluftfiltre.

På trods af at være i vedligeholdelseskategorien er Opel batterier vedligeholdelsesfri. De er fremragende ved koldstarter og pålidelige ved de lidt kortere ture, og batteriernes Ca / Ca elnet er legeret med ædelmetaller, så de er bedre til opladning og er mere korrosionsbestandige. Deres optimerede gitter-geometrier tillader også et bedre flow af elektricitet. Originale Opel batterier kommer med en udvidet treårig garanti.

Opels bremseskiver er designede til hver specifik model, så du altid har den optimale bremseevne og korteste bremselængde. De er altid glatte og reflekterende for at reducere slid og støj, og de er beskyttet mod korrosion.

Viskerblade er essentielle vedligeholdelsesreservedele. Originale fladblade fra Opel er med deres flade konstruktion skræddersyede til de forskellige modellers forruder, så den perfekte pasform er sikret. Deres ydeevne er optimal på grund af deres høje og meget jævnt fordelte kontakttryk. Ydermere sørger den flade udformning for at reducere vindstøj, så man er komfortabel selv ved høj hastighed – og om vinteren fryser de ikke til, for der er ingen centrale led, der kan fryse.

Reparationsdele finder du også mange af hos Opel. Kofangere, forruder, forlygter, hjulkapsler og -lejer, kølere og støddæmpere er blot nogle af de originale reparationsdele, som Opel tilbyder. Alle reservedele er sikret en perfekt pasform og funktion hos alle Opels bilmodeller, og de er alle testede, så du får de bedste reservedele af den højeste kvalitet.

Ombytterdele til din ældre Opel

Hvis du kører en ældre Opel, kan det være en fordel for dig at købe originale ombytterdele. Opel har nemlig en ordning, hvor de modtager originale reservedele som udskiftes ved reparation og genfremstiller dem med originale Opel komponenter. Alle elektroniske komponenter bliver opdateret med den nyeste software, og mekaniske dele bliver udstyret med de nyeste forbedringer. Opel tilbyder mere end 2.200 renoverede reservedele, og du kan spare op til 30 % på omkostninger i forhold til en ny reservedel. Det er oplagt til en økonomisk reparation af en lidt ældre Opel-model.