Toyota tilbagekalder millioner af biler grundet defekte airbags

I en periode fra oktober 2006 til december 2014 blev en bestemt type af airbags brugt i Toyota i modellerne Yaris, Auris, Corolla og Hailux. Airbags giver kun fordele i forbindelse med kollisioner og ulykker på vejene, men disse specifikke airbags har en stor og meget væsentlig fejl, da de kan eksplodere med den samme kraft som en granat.

Producenten Takata brugte stoffet ammoniumnitrat som en hovedbestanddel i den kemiske sammensætning, der får en airbag til at folde sig ud, men over tid bliver det ustabilt, og det risikerer dermed at eksplodere. Især varme og fugt er en væsentlig faktor, hvilket også ses ved at de fleste eksplosioner er sket i tropiske lande. Indtil videre har 15 personer mistet livet og mere end 100 er blevet såret af eksplosionerne, der sender en stor mængde af små metalsplinter ud i bilens kabine.

Der tilbagekaldes 5,6 mio. biler på verdensplan

Toyota tager selvfølgelig konsekvenserne og tilbagekalder alle de biler, der har denne type af airbags. Det er biler, der er solgt stort set over hele verden, og der er derfor et stort arbejde forude for Toyota, så fejlen kan udbedres.

Der er også flere modeller på de danske veje, og gennem oplysningerne fra Motorregisteret sørger Toyota for, at dem, der skal have deres bil på værksted, får direkte besked om dette. Der er nemlig mange modeller på vejene, der ikke har denne fejl, selvom bilen er en bestemt årgang og model, og der er der ikke behov for en tur forbi det nærmeste værksted.

Samtidig åbner Toyota op for, at alle ejere kan taste deres bils stelnummer ind på Toyotas hjemmeside og den vej få oplysningerne om, hvorvidt deres Toyota har brug for en udbedring af airbags.

Det er ikke første gang

Tilbage i 2014 oplyste Takata, at der var et reelt og meget farligt problem med deres airbags, men at der alene var tale om et mindre antal. Det skulle vise sig ikke at holde stik, og på nuværende tidspunkt er der flere end 100.000 airbags, der har vist sig at sidde i Toyotaer, der derfor skal tilbagekaldes.

Det betyder, at lige meget hvor hurtige Toyota er til at reagere og tilbagekalde biler, så er der stadig rigtig mange af dem på vejene ude i verden. Det er ikke alle steder, hvor der er et effektivt motorregister, som vi kender det i Danmark, og som kan sikre en tilbagekaldelse af alle biler, der har en fejl. Det betyder, at det kan være mere besværligt i mange lande, hvilket vil være en risiko for den gruppe, der fortsat kører i disse biler rundt omkring.

Her i landet kan du være sikker på, at er din Toyota omfattet, så får du besked om det, og du får også besked om, hvad Toyota vil gøre for at udbedre fejlen i din bil. Vil du gerne have besked hurtigere, så er Toyotas hjemmeside klar til et besøg, hvor du kan få sikkerhed for om din bil er omfattet eller ej.